I buddhismen og i andre former for spiritualitet betragter man alle ens tanker, følelser og livets dagligdags begivenheder som en slags frø og planter som spirer og vokser frem for vores blik og som danner vores virkelighed. Nogle af disse frøs og planters vækst gavner og løfter vores bevidsthed og fylder den med energier som indsigt, værdsættelse og fred. Andre af bevidsthedens frø og planter fylder den med mere giftige og smertelige energier som pessimisme, modvilje og destruktivitet. Alle frø som gives opmærksomhed gror. Derfor er det altafgørende for at leve et smukt og autentisk liv at man tager ansvar for at minimere de negative frøs og planters vækst og maksimere de positives.
Buddhaen kaldte udøvelsen af dette ansvar for de fire højeste eller vigtigste opgaver og han beskrev dem således:
1 - At sørge for at negative energier eller mentale formationer ikke aktiveres i sindet
2 - At sørge for at negative energier som er aktiveret i sindet hurtigt bringes til ophør.
3 - At forårsage at positive energier aktiveres i sindet.
4 - At de positive energier som allerede er aktiveret i sindet udfolder sig så meget og så længe som muligt.
En svær hændelse i vores dagligdag kan plante frø af ængstelse i vores bevidsthed for at noget lignende vil ske igen og den ængstelse, når den vandes gennem reaktiv opmærksomhed igen og igen i vores indre, kan vokse op til at blive en plante af vedvarende distance, ildebefindende og mistillid. Og alt det som ængstelsen omhandlede kan på den måde have en tendens til at være selvopfyldende.
Ligeledes kan et frø af glæde og tillidsfuldhed, som vandes dagligt i ens indre og også af ens ydre aktiviteter, skyde op til at blive den smukkeste plante, der inspirerer alle omkring en og producerer alle mulige slags gavnlige hændelser i ens liv. Vores indre og ydre beskrives i buddhismen som en stor have, hvor alle eksistensens frø findes på alle stadier af vækst og aktivitet. Nogle frø har vi med som arv. Nogle er blevet vandet af livets hændelser. Andre vander vi selv, bevidst eller ubevidst.
Småstensmeditationen er en daglig indre øvelse i at fremelske og vande de positive og frigørende frø i os, sådan at de bliver livskraftige planter, der vedvarende sætter blade og blomster i alle dele af vores liv. Og så kan vi også lære den fornemme kunst bevidst at vande andres positive frø og planter.
Den vietnamesiske Zenmester Thich Nhat Hanh har lavet denne meditation som fremelsker de fire kvaliteter der er forudsætningen for at vi kan være lykkelige :
1 - Indre og ydre skønhed, vitalitet og friskhed,
2 - Stabilitet og soliditet.
3 - Rolighed og fred og
4 - Frihed.