Vores udgangspunkt er at alle kan komme i direkte oplevelsesmæssig kontakt med ens eget inderste hjem her og nu og gennem meditation -finde dyb ro, indre klarhed og eksistentiel glæde. Vi ønsker at støtte og inspirere alle uden undtagelse, som kan se nytten og nødvendigheden af en daglig meditationspraksis, i at gøre det bedre og mere helstøbt.
VEJEN
Vi drager nytte af alle spirituelle traditioner som underviser i opmærksomt nærvær - indre såvel som ydre. Gruppens faste guidede meditation er udarbejdet af den vietnamesiske Zenmester Thich Nhat Hanh og vores relationer som gruppe er informeret af den buddhistiske praksis af kærlig og gavnlig tale og dyb, åben lytten. Vi har ikke nogen permanent lærer, fordi vores praksis er rettet mod at blive ens egen indre lærer, men Mikael fungerer som ven og storebror i den udstrækning det falder naturligt. Vi mødes en gang om ugen for at bygge styrke, glæde og kærlighedsfuld tiltro.
FORMÅLET
Vores ønsker med denne gruppe er at kunne favne alle og enhver i et meditativt fællesskab og skabe en atmosfære hvor alle gror i indre tilstedeværelse, klarhed og åbenhjertighed. Det står os klart at vores forhold til hinanden, er en substantiel del af åndelig vækst og at vi i at støtte og inspirere hinanden, kan få adgang til oplysning og frigørelse, som ellers ville være utilgængelig for os som individer. År for år udvikler vi større nærvær i vores meditation og daglige liv og det er i sig selv selve formålet med vores eksistens som fællesskab.
"Meditation er at give dit oprigtige nærvær til dig selv, hvert øjeblik."
Thich Nhat Hanh (Vietnamesisk Zen-mester)
"Gå dybt ind i dig selv og bliv ved "Jeg er"-følelsen. Gennem at fokusere opmærksomheden på fornemmelsen af Væren, vil forestillingerne om at "Jeg er kroppen, jeg er disse sindstilstande" opløses. "Jeg er kun det klare vidne til alt der sker" bliver så tilbage og selv dette opløses til "Jeg er Alting". Derefter bliver "Alting" til "Én": Det udelte og evige.